Velkommen

Velkommen til min personlige hjemmeside.

Jeg er vild med al elektronik og teknik, hvilket I nok også vil få fornemmelsen af i løbet af jeres besøg på min hjemmeside. Det betød også, at jeg ikke kunne lade være med at rode lidt med en hjemmeside og lave mit helt eget online visitkort, hvilket denne hjemmeside er. På denne side kan jeg få lov til at præsentere mig selv og vise, hvad jeg laver i min fritid, ud over at nørde med elektronik, hvilket er en af mine store interesser.

Interessen for elektronik fandt jeg tidligt, og den blev kun større i løbet af min tid som studerende på Aalborg Universitet. Jeg er netop begyndt mit professionelle arbejdsliv inden for ingeniør feltet og bygger videre på de kompetencer jeg fik fra universitetet.

God fornøjelse med at kigge rundt på siden. Du må endelig kontakte mig per mail eller telefon, hvis du har spørgsmål eller finder noget interessant på siden, som du gerne vil høre mere om. Min kontaktoplysninger kan scannes på sidste side.

Venlig hilsen
Morten

Hvem er jeg?

Jeg hedder Morten Danmark Nielsen og kommer oprindeligt fra Randers. Her gik jeg på HTX, hvilket var det naturlige valg for mig. Jeg har altid haft et godt øje til teknik og matematik. Da jeg var mindre, rodede jeg altid med computere og hjemmesider, når jeg kunne komme til det, så det var klart, at jeg skulle på HTX.

Efter tre år med bøger og lektier besluttede jeg mig for at tage et enkelt sabbatår, hvor jeg kunne arbejde fuldtid. Igennem min studietid havde jeg haft arbejde ved Føtex på Mariagervej i Randers, og det var her, at jeg kom på fuldtid. Det var rart med denne afveksling fra bøgerne, hvor der kom en række andre ting i spil. I mit arbejde fik jeg lov til at lære mere på området omkring kundebetjening, og jeg fik samtidig mere ansvar, når kollegaer skulle læres op. Det var jeg glad for, da det udfordrede mig på andre måder end i skolen og gav mig erfaring med på vejen.

Ud over arbejde brugte jeg også tiden på at overveje min fremtidsplaner. Jeg var egentlig ikke i tvivl om, at min fremtid skulle bruges i selskab med elektronikken. Valget endte med elektronikingeniør, og på grund af Aalborg Universitets store fokus på projekt- og gruppearbejde, valgte jeg at starte der. Det har været det helt rigtige valg.

Siden skiftet fra Føtex medarbejder er der gået fem år, og nu står jeg med en polyteknisk kandidatgrad i elektronisk signalbehandling, hvor mit speciale ligger inden for anvendt signalbehandling og implementering (ASPI). Jeg fik sluttet godt af med det endelige projekt, som havde fokus på energioptimering af både signalbehandlings algoritmer og arkitekturer.

Det har dog ikke handlet alt sammen om skolen og nørderier med teknik. Faktisk har jeg siden jeg var lille været FDF’er. Da jeg blev ældre, blev jeg også leder. Det var rigtig fedt at kombinere det sociale med muligheden for det administrative arbejde, hvor jeg fik en masse ansvar. Jeg stod blandt andet for deres hjemmeside selvfølgelig, og i dag fungerer jeg kun som webmaster.

Jeg blev bidt af ansvaret som leder, derfor blev jeg også bestyrelsesformand for det alkoholfrie ungdomsdiskotek BetaClub. Dette synes jeg er et rigtig spændende og udfordrende job, da jeg både har ansvaret for 200 unge mennesker, men også at deres aften bliver en succes. Der er flere ting som bare skal lykkes på sådan en aften. Mit mål er, at de unge kan have et brag af en fest, uden at alkohol er en faktor.

Da jeg fandt ud af, at man kunne komme i bestyrelsen af universitetets bar meldte jeg mig selvfølgelig hurtigt. Her var igen mulighed for kombinationen af sociale arrangementer og opgaver der kræver ansvarsbevidsthed. Her kom igen mange af mine administrative og organisatoriske evner i spil.

Nu er tiden kommet til det virkelige arbejdsliv, hvor jeg igen skal bygge videre på mine tekniske kompetencer.

Erhvervserfaring


Mar 2013
-
Nu
Software Ingeniør Ixonos
Dette er mit første job som ingeniør, hvor jeg blandt andet arbejder med udvikling på Android platformen.

Aug 2002
-
Apr 2012
Deltids/fuldtids salgsassistent, Bilka (Aalborg) og Føtex (Randers)
Studie-, ferie- og fuldtidsjob, hvor jeg har haft ansvarsområder inden for kundebetjening, opfyldning og oplæring/instruktion af kollegaer. Mine formidlingskompetencer har her haft sin ret, og jeg har samtidig oparbejdet en god forretningsforståelse.

Uddannelse


Sep 2010
-
Jun 2012
Cand.Polyt. i signalbehandling, Aalborg Universitet
Civilingeniør i elektronisk signalbehandling med speciale i anvendt signalbehandling og implementering. Studiet har omhandlet anvendelse af teoretisk signalbehandling og faktisk implementering af disse metoder på mange platforme. Programmering af både software (C og Assembly) og hardware (VHDL) har været en stor del af studiet.

Nøgleord: DSP, FPGA, embeddede systemer, VLSI, multiprocessor systemer, lav-energi design, optimerings teknikker, data kompression og repræsentation, simulering.

Sep 2007
-
Jun 2010
Bachelor (BSc) i elektronik og IT, Aalborg Universitet
Bachelor i elektronik og IT med speciale i signalbehandling.

Aug 2003
-
Jun 2006
Højere Teknisk Eksamen (HTX), Randers Tekniske Skole
Højere teknisk gymnasial uddannelse, hvor mine højniveau fag var matematik, fysik og elektronik.

Speciale projekt


Titel Low-Energy FIR Filter Realisations on Hardware and Software Programmable Platforms

Beskrivelse Projektet handlede i hovedtræk om at analysere, implementere og kortlægge forskellige energioptimerings metoder, for derved at finde den mest fordelagtige. Projektet havde fokus på både hardware og software og inkluderede derfor implementering på både DSP og FPGA platforme. Da energiforbruget af disse platforme er relativt lavt, var udfordringerne både inden for udarbejdelse af et passende test setup og korrekt præcis programmering af den pågældende platform. Projektets afslutning indeholdte et sæt retningslinjer, som kan bruges af en udvikler, som ønsker et energioptimalt system.

Frivilligt Arbejde


2006
-
Nu
Bestyrelsesformand og daglig leder, BetaClub, Randers
BetaClub er et alkoholfrit ungdomsdiskotek. Organisationen bliver drevet af frivillige medarbejdere, hvor jeg står for den daglige drift og det administrative arbejde.

Aug 2002
-
Aug 2007
Bestyrelsesmedlem, DE-klubben, Aalborg
DE-klubben er det lokale samlingssted for studerende på Aalborg Universitet. Her har jeg været en del af den daglige drift og har i øvrigt været koordinator for en nyligt overstået renovation af klubbens lokaler.

Aug 2002
-
Aug 2007
Leder, administrativ leder og webmaster, FDF Randers 1, Randers
Som barn har jeg været FDF'er, og senere fik jeg muligheden for at være leder for andre unge og stå for det administrative arbejde bag den lokale organisation. Jeg har her i høj grad haft brug for mine samarbejdsevner og min gode teamspirit.

DE0-Nano | PSP Skærm


Programmerbar logik (FPGA) er en frembrusende teknologi, som er utrolig interessant for elektronikbranchen og især hobbyprojekter. En FPGA består af en række logikblokke, som en designer kan forbinde med hinanden, således at den kommer til at fungere som en mikroprocessor eller almindelig elektronisk logik. Dette kan eksempelvis bruges til at effektivisere software, ved at programmere de mest krævende dele af dette i en FPGA, som så kan eksekvere koden meget hurtigere.

DE0-Nano boardet indeholder en af disse FPGA'er og jeg har i samarbejde med en kammerat, arbejdet på at forbinde denne med en skærm fra en PSP konsol.

Projektet har indeholdt design og producering af egne printplader, opsætning af softcore mikroprocessor og udvikling af drivere til at forbinde FPGA med skærmen.

Se mere her: Elektronik

BetaClub


BetaClub er et alkoholfrit ungdomsdiskotek for alle, der går i 6.-10. klasse, og vi holder til i krypten under Sct. Clemens Kirke i Randers, hvor vi holder fest ti gange på et år.

BetaClub startede for over 25 år siden som et tilbud til medlemmer af Sct. Clemens Børneklub, men har siden udviklet sig til at blive et tilbud for alle. BetaClub bliver drevet af frivillig, ulønnet arbejdskraft, som hovedsagelig hentet fra Sct. Clemens kirkekor og det lokale FDF- og spejderarbejde. Nogle af disse medarbejdere fungerer som vagter, således at vi kan sikre, at BetaClub er et sjovt og rart sted at komme.

Jeg er på nuværende tidspunkt bestyrelsesformand og daglig leder af BetaClub.dk, hvilket er et job som jeg tager meget seriøst og elsker at udføre.

Se mere her: BetaClub.dk

Webmaster


Som fritidshobby er jeg webmaster og udvikler på flere forskellige websites. Som webmaster har jeg beskæftiget mig med mange forskellige programmeringssprog, bl.a.: HTML, CSS, Javascript, PHP og SQL.

Herunder er listet de hjemmesider jeg på nuværende tidspunkt har ansvaret for:
MortenDanmark.dk
MariaDanmark.dk
BetaClub.dk
FDF.dk/Randers1

P3s Uundgåelige


P3s Uundgåelige har eksisteret siden 1991. I starten hed listen Powerplay, for dernæst at hedde Uundgåelige. I dag kendes den som P3s Uundgåelige, og er en aktuel single, der er i A-rotation. Det vil sige blandt de mest spillede sange på DR’s P3. Ugens Uundgåelige rundede mandag d. 13. juni 2011 sang nummer 1000.
Sangen udvælges af kanalens playlisteudvalg og tilhører genremæssigt som regel pop, R&B, rock eller hiphop. Kunstnerne bag Ugens Uundgåelige er som regel nye navne, der vurderes at have et stort potentiale. Det kan dog også være allerede etablerede navne.

Som ivrig P3 lytter og fan, har jeg flettet en Spotify playliste sammen med alle de Uundgåelige siden 1991. Jeg opdaterer playlisten ugentligt, så den altid indeholder den nyeste Uundgåelige, hvis den altså findes på Spotify.

Hør playlisten direkte her:

Eller find den her: P3's Uundgåelige - Spotify Playliste

FDF Randers 1


FDF Randers 1 startede den 26. August 1907, og kredsen er derfor mere end 100 år gammel. Dengang startede 120 drenge med at mødes en eller flere gange om ugen. I dag er kredsen en smule mindre og består både af drenge og piger i alle aldersgrupper. Kredsen ledes udelukkende af frivillig arbejdskraft.

Jeg er på nuværende tidspunkt webmaster i kredsen, men har tidligere også været kredsleder med ansvar for kredsens aktiviteter.

Se mere her: FDF.dk/Randers1

DE0-nano | PSP Skærm


Med inspiration fra en tutorial fundet hos eStuffz har jeg arbejdet på at lave et lignende system. Projektet er lavet i samarbejde med en kammerat, som også har en side, hvor han ligeledes beskriver systemet. Så mangler du noget information omkring systemet, så kig på en af de to sider, eller send en mail til mig.

Denne side vil være inddelt i følgende punkter:
  1. Overblik
  2. Indkøb
  3. Print
  4. Nios II Processor
  5. Første forbindelse
  6. Billederamme

1. Overblik

Kommer snart...

2. Indkøb

Kommer snart...

3. Print

Kommer snart...

4. Nios II Processor

Kommer snart...

5. Første forbindelse

Kommer snart...

6. Billederamme

Kommer snart...


Kontakt

Morten Danmark Nielsen

Tlf.: +45 28 59 09 87
Mail: mdanmark@gmail.com